Her ser man den revolutionerende transmission. Motorens effekt kommer ind fra venstre til flangen, og ind i koblingen; derfra ind i gearkassen nedre aksel. Fra gearkassen til kronspidshjulet og ind i differentialet. De store, sorte er bagbremserne som er affjedret masse, fordi det hele er spændt fast i stellet; se de 4 sorte mellemlæg, bærepunkter. De drivende bagaksler er som almindelige foraksler, hver med 2 homokinetiske led og et glideled.  Man kan se, der er et problem

En racerkører hos Fiat, Vincenzo Lancia, startede sin egen bilfabrik, Lancia Fabricca Automobili, i 1906. Firmaet forblev i familiens eje, indtil det blev overtaget af Fiat i 1969.

    Lancia var en genial konstruktør; bilerne var af høj kvalitet og ret avancerede. I 1922 præsenterede han f. eks. model Lambda. Karosseriet var selvbærende, motoren var en V4 med lille vinkel, og forhjulene var ophængt i den uafhængige affjedring, som Lancia brugte til og med model Aurelia, som det handler om her. Fortøjet bestod af en solid bjælke, boltet til karosseriet. I hver ende var der lodrette rør, solidt forbundet til bjælken. På disse rør var hjulnavet m. m. anbragt under en skruefjeder og en teleskopdæmper, det hele indkapslet, og det drejede med styrebevægelserne.

    I 1950 fremkom model Aurelia. Den vakte stor opsigt. Den var skelsættende, både hvad angår motoren, affjedringen og transmissionen. Den nye chefingeniør, de Virgilio, ville lave en 6-cylindret motor med 60 gr´s vinkel, Lancias første. Hvis man tog en V-motor, blev den kort nok, og han ville holde den smal, også. Problemet var, at hvis han tog en sædvanlig V - konstruktion, hvor modstående cylindre deler krumtaps-søle (krumtap med 3 søler), er den enten i ubalance eller den har ujævn tændingsfølge. Han løste problemet vha 6 søler, hvor modstående søler er 60 gr. forskudt. Ideen er slået an. Mange bilmærker tilbyder i vore dage sådanne 6 cyl. motorer (vistnok 18 firmaer). Af hensyn til bredden opgav han de overliggende knastaksler, som Lancia ellers “altid” havde brugt. I stedet lagde han de V - stillede ventiler , placeret på langs. Motorblok og topstykker var i aluminium, og meget let.

    Også affjedringen var skelsættende. Fortil var det nyeste udgave af Lancias fortøj med de lodrette styresøjler. Bagtil var der uafhængig affjedring med triangelarme: trekantede bærearme med to hjørner hængslet til fast stel og hjulejet, m. m. i det tredie hjørne. Hvis hængslerne ligger på linie tværs i bilen, har man langsgående svingarme med stor stabilitet og meget lille stivhed mod krængning, se f. eks. Citroën 2 CV. Hvis de ligger på langs, har man svingaksler med ret stor stivhed mod krængning og ringe stabilitet, se f. eks. VW eller Skoda. de Vigilio valgte hængselslinien 60 gr. fra på langs. Dette bagtøj dannede skole. Se f. eks. Triumph, BMW, Pontiac Tempest, Peugeot 504, Porsche (efter mod 356), mange andre avancerede biler med baghjulstræk.

    Hvordan gik det senere? Ikke helt godt! Det skyldtes dels, at Aurelia var ganske dyr (Spideren kostede feks. dobbelt så meget som Jaguar XK 120 i England!) dels en politisk grund. Gianni, der nu var familiens overhoved, havde under krigen været i en gruppe, der arbejdede mod Mussolini. Da amerikanerne uddelte Marshall - hjælp efter krigen, fik Lancia intet, fordi den gruppe var sikkert kommunistisk, mente amerikanerne. Maskinparken blev alt for gammel, og til sidst købte Fiat det hele.

Samlet produktion af Lancia Aurelia Spyder og Cabriolet: 720

Læs mere i:

“Lancia Aurelia in Detail”, Niels Johansen, ISBN 0-9549981-4-6

“Lancia, the Shield and Flag”, Nigel Trow, ISBN 0 7153 7882 1

“The Lancia that leaves Ferrari behind”, Classic & Sportscar, March 1998; anbefales!

med denne konstruktion. Det kneb med plads til koblingen, så for at gøre den større lagde man  senere indgangsakslen et trin op. Andre, der senere brugte transaksler, som de kaldes, lagde koblingen ved motoren. Der er plads nok. Her kan jeg nævne: Porsche med frontmotor, Alfa Romeo, Ferrari 275 og senere Peugeot 504.

    Billedet øverst viser en Aurelia Spider. De første, der blev præsenteret, var Coupé og Sedan, se nedenfor. Bemærk Sedan´ens dørarrangement, typisk for Lancias kvalitetsniveau. Jo, den var vistnok stærk nok!  Her er også den seneste udgave, Cabriolet´en. Den var lidt større end Spideren, og tungere.